Dit komplette branding- og fotoforløb

Giver din online synlighed ikke de kunder, du ønsker?

Bruger du tid og energi på at være synlig online uden at få de ønskede henvendelser? Hvis dit online udtryk er uklart, kan det ubevidst skabe forvirring hos modtageren.

Mit forløb sikrer dig en troværdig visuel identitet og billeder, der beviseligt rammer målgruppen, så du kan tiltrække de rigtige kunder.

"Fremstår jeg professionel nok?"

Du er aktiv og synlig online, og du gør dit bedste for at dele din viden. Du prøver dig frem med forskellige strategier, men du ved ikke helt, om du gør det rigtige.

Når tiden og indsatsen ikke giver de ønskede resultater, kommer tvivlen og overtænkningen snigende: 

  • Viser mit online udtryk reelt, hvor dygtig jeg er i virkeligheden?
  • Bliver min viden og erfaring opfattet, som jeg ønsker?
  • Hvilke af de 117 ekspertråd, jeg får, passer til min forretning?
  • Afspejler min markedsføring en ægte version af mig selv?
  •  

Synlighed alene er ikke en garanti for loyale kunder, hvis de visuelle signaler rammer ved siden af hjernens beslutningssystemer.

Når dit visuelle udtryk mangler retning

Mange dygtige selvstændige kommer ubevidst til at begå to fejl online, når de forsøger at navigere i markedsføringsstøjen.

× Enten vælger du farver og fotos ud fra din egen personlige smag.
× Eller også kopierer du de trends og metoder, der ser ud til at virke for andre.

Men smag er subjektiv, og det, der virker for andre, føles sjældent rigtigt for dig. Begge fejl resulterer i et utydeligt udtryk, der mangler sammenhæng.

Og når dit brand ikke bygger på din sande identitet, føles markedsføringen påtaget.

Det leder direkte til overtænkning, spildt tid og dalende motivation, hvor du bremser dig selv i dit næste opslag.

Løsningen er ikke flere indholdsidéer. Men at finde dit visuelle ståsted.

Dit visuelle ståsted

Bliv sikker i din markedsføring
- nu og fremover

Billeder, farver og ord påvirker ubevidst, hvordan vi bliver afkodet. For at skabe et brand, du kan genkende dig selv i, skal det visuelle bygges op indefra og ud baseret på biologisk og psykologisk adfærdsforståelse.

Dette forløb giver dig en visuel identitet, et komplet fotokartotek og ikke mindst en række retningslinjer, der sikrer dig, at du holder kursen og træffer de rigtige valg fremover.

At bygge dit visuelle ståsted sparer dig tid og får de rigtige, loyale kunder til at vælge dig:

Visuel analyse (status quo)

Live gennemgang af dine nuværende signaler, hvor vi finder fejlsignalerne og kortlægger målgruppes biologiske drivkræfter. 

Visuel identitet & retningslinjer

Dybdegående visuel identitet inkl. konkrete retningslinjer for, hvad du skal vise, og hvordan du skal fremstå online.

Fotopakke med 25 billeder

Fotoshoot på 1,5 time med 25 professionelt redigerede billeder, som er nøje tilpasset dig, din viden og din målgruppe. 

Sparring & rådgivning

Tæt og tryg rådgivning hele vejen. Grundigt formøde, løbende kommunikation over mail, feedbackrunde og opfølgningsmøde.

Pris og indhold

Dit visuelle ståsted inkluderer:

– Opstartsmøde, rådgivning & live visuel analyse
(værdi: 2.500 kr. – fratrækkes, hvis du har fået lavet ydelsen separat)

– Visuel identitet, brandguide og retningslinjer
(værdi 25.000 kr.)

– Fotoshoot inkl. 25 billeder
(værdi: 9.000 kr.)

– Feedback og opfølgningsmøde
(værdi: 1.500 kr.)

Normalpris: 38.000+ kr.

Intropris i alt:

22.500 kr.

Mulighed for betaling i 2 rater á 11.250 kr.

Processen

Sådan foregår det

Fra første møde til endelig modtagelse af brandguide og billeder kan du forvente 6-8 uger.

Varigheden afhænger af, hvornår fotoshoot og online møder afholdes. 

Opfølgningsmøde afholdes en måned efter endt forløb. 

01

Vi mødes online til et dybdegående strategimøde på 90 minutter. Her gennemgår vi din nuværende branding live på skærmen, så du får øjeblikkeligt indblik i, hvad der fungerer, og hvor dine ubevidste signaler støjer.

Sammen skræller vi andres marketingråd væk og klarlægger dine kerneværdier, og vi fastlægger hvilket af din målgruppes beslutningssystemer, de bliver drevet af.

Mødet optages, så du bagefter har din helt egen strategiske video, du altid kan vende tilbage til, når du skal træffe beslutninger fremover.

02

På baggrund af vores første møde og analysen af din nuværende branding går jeg i gang med at udarbejde din visuelle identitet og de konkrete retningslinjer for dit brand.

Det hele samles i en dybdegående, strategisk brandguide, så du altid ved, hvordan du skal navigere fremover. 

Tidshorisont: Første udkast er klar inden for 3 uger.

03

Vi mødes online (ca. 1 time) til en fælles gennemgang af din brandguide.

Her præsenteres du for det visuelle filter, der skal fjerne din tvivl fremover: moodboard, farvepsykologi, fonte, tone of voice, emner og visuelle virkemidler, der beviseligt aktiverer din målgruppes biologiske drivkræfter.

Vi tilpasser detaljerne sammen, så udtrykket føles 100% ægte for dig. 

Booking:
Mødet aftales og bookes i kalenderen under vores opstartsmøde.

04

Vi ruller din nye visuelle retning ud i virkeligheden.

Med udgangspunkt i dine retningslinjer afholder vi et målrettet og trygt fotoshoot på 1,5 time, hvor vi fanger de billeder, der viser, hvor dygtig du er, uden påtaget opstilling.

Kort efter modtager du et lukket online-galleri, hvorfra du udvælger dine 25 favoritbilleder.

Booking: Datoen for dit fotoshoot planlægger og låser vi fast allerede under vores feedback-møde.

Udvælgelse: Du vælger dine ønskede fotos i galleriet inden for 5 dage.

05

Når dine billeder er færdigredigerede, og din feedback er implementeret, modtager du din komplette visuelle pakke.

Du får dine 25 brandingbilleder leveret i højeste digitale kvalitet, og din strategiske brandguide sendes som en overskuelig PDF, der fungerer som dit fremtidige kompas.

Tidshorisont: Forløbet tager typisk 6-8 uger fra det første møde til den endelige levering, afhængigt af hvornår fotoshootet afholdes.

06

En måned efter du har modtaget dine materialer, mødes vi online til et 30-minutters opfølgningsmøde.

Her tager vi en status på, hvordan dit udtryk lander i virkeligheden, og jeg besvarer de spørgsmål, der naturligt måtte være opstået undervejs.

Booking: Dette møde booker vi automatisk sammen, når dit færdige materiale leveres.

Booking & betaling

Sådan kommer vi i gang

Vejen til dit visuelle ståsted er designet til at være fuldstændig tryg og fri for overtænkning. Processen herfra ser således ud:

Start med en uforpligtende samtale

Det hele starter med en kort, gratis forsamtale online. Her kan du få dine spørgsmål besvaret og finde ud af, om forløbet er den rigtige beslutning for dig og din forretning - helt uforpligtende.

Booking af dit 90 min. opstartsmøde

Hvis du ønsker en plads på forløbet, kan du i ro og mag vælge datoen for vores første 90-minutters live-møde i min kalender.
(Du modtager også en mail med linket til min kalender)

Sådan foregår betalingen

Forløbet afregnes via faktura og deles op i to rater, så din investering er bæredygtig.
Første rate betales som depositum inden vores opstartsmøde og låser din plads i kalenderen.
Anden og sidste rate betales, når dit færdige materiale leveres i trin 5.

(Hvis du allerede har købt en visuel analyse separat, modregnes de 5.200 kr. naturligvis på din første rate).

Derfor kan du trygt vælge mig som din fotograf og rådgiver

Jeg hedder Christina, og jeg er visuel rådgiver med 10+ års erfaring inden for marketing, fotografering og webdesign.

Selvom jeg har haft virksomhed i flere år, var jeg i mange år usynlig online. Jeg kender til alle de ubehagelig følelser af usikkerhed og tvivl forbundet med at stille sig frem. 

Det handler hverken om at være modig eller poste hele tiden. Det handler om at føle sig sikker i det, man viser.

Om at skabe indhold, der både rammer din målgruppe, og som du kan genkende dig selv i.

Som uddannet kundetypeekspert og BuyLogic-Partner bygger alt mit arbejde på videnskab og psykologi – ikke smag. På den måde sikrer vi os en retning, der virker.

7+ års

Erfaring som erhvervsfotograf

Certificeret partner

I Emotionelle Kundetyper® og BuyLogic-metoden

10+ års

Erfaring med marketing

Se et udpluk af mine kunders fotos

Eksempler på billeder

FAQ

Spørgsmål & svar

Det betyder, at vi rydder personlig smag, trends og gætteri af vejen. Menneskehjernen træffer 95% af alle beslutninger ubevidst og afkoder instinktivt de biologiske drivkræfter, der ligger i billeder, farver og ord (fx behovet for tryghed, stimuli, status eller omsorg).

Gennem mine certificeringer i de videnskabelige metoder Emotionelle Kundetyper® og BuyLogic ved jeg præcis, hvordan din målgruppe træffer beslutninger. Vi designer dit udtryk ud fra videnskab om menneskelig adfærd, så du ved, at din markedsføring beviseligt virker.

Du behøver absolut ikke have en lang universitetsuddannelse for at have et stærkt visuelt ståsted. Forløbet er skabt til dygtige, ordentlige mennesker, der har en masse værdifuld viden og erfaring.

Vi fokuserer på alt det, du rent faktisk kan, og den forskel, du gør for dine kunder i en 1:1-samtale. Vi sørger blot for, at den dygtighed bliver synlig online, så du bliver valgt for din reelle viden.

Ja, i den grad. Faktisk er de fleste af mine kunder præcis som dig. Modstanden mod at få taget billeder bunder ofte i, at man før har prøvet at posere i en uægte rolle eller kopiere andres opstillede trends.

Fordi vi har lagt din strategiske visuelle retning, inden vi mødes til dit fotoshoot, ved du præcis, hvad dine billeder skal fortælle.

Det fjerner overtænkningen og tvivlen, og selve shootet foregår i en tryg og rolig atmosfære, hvor du bare skal være dig selv.

Jo, absolut. Min visuelle analyse er skabt som et selvstændigt første skridt for dig, der gerne vil have lukket markedsføringsstøjen ude, finde fejlsignalerne i din nuværende branding og få en klar retning.

Hvis du efterfølgende får lyst til, at jeg også skal eksekvere retningen, altså hjælpe dig med din retning fremadrettet, udarbejde din brandguide og tage dine 25 brandingbilleder, kan du opgradere til det fulde forløb, Det Visuelle Ståsted.

Gør du det inden for 14 dage, trækker jeg hele prisen for din analyse (5.200 kr.) fra det store forløb.

Det er et afgørende punkt, hvor vi sikrer din ægthed. Vi klistrer aldrig et udtryk oven på dig, som du ikke kan genkende dig selv i, for så bliver din markedsføring påtaget og drænende.

Min opgave er at bygge broen: Vi tager dine dybe kerneværdier og overholder dem, men vi skruer på de visuelle nuancer (farvetoner, billedstilarter og fonttyper), som taler direkte til din målgruppes biologiske beslutningssystem. Du får et brand, der både føles 100% som dig, og som beviseligt virker.

Forløbet afregnes professionelt via faktura. For at gøre investeringen bæredygtig for din soloforretning, deler vi beløbet op i to rater.

Første rate betales som depositum inden vores første 90-minutters live-møde og låser din plads i kalenderen. Anden og sidste rate forfalder først, når dit fulde forløb er slut, og du får leveret dit færdige fotokartotek og din brandguide.

Fordi de fleste soloselvstændige ikke mangler mod eller gode idéer. De mangler et filter til at sortere i alle de råbende marketingråd, de bliver bombarderet med.

Når du konstant prøver at kopiere andres metoder eller hopper på flygtige trends, mister du fodfæstet, og markedsføring bliver en uægte og drænende pligt. Et ståsted er det modsatte af at vakle.

Når du har fundet dit visuelle ståsted, kender du din egen vej. Du ved præcis, hvad du står for, hvorfor dine visuelle signaler virker, og hvordan du tager de rigtige, bevidste valg fremover.

Nej, og som en ordentlig og troværdig rådgiver vil jeg aldrig give falske salgsgarantier. Markedsføring og salg afhænger af mange biologiske og menneskelige faktorer: dine priser, din personlige kemi i 1:1-samtalen, dit produkt og din generelle indsats.

Hvad jeg derimod kan love dig, er et urokkeligt, videnskabeligt fundament. Jeg lover, at vi fjerner gætteriet og overtænkningen, og at dit online udtryk og dine 25 brandingbilleder bliver funderet i din målgruppes ubevidste beslutningssystemer.

Jeg lover, at du får et visuelt udtryk, der beviseligt rammer din målgruppe, og som føles ægte og rigtigt for dig selv, så du rent faktisk får lyst til at markedsføre din forretning. Og det er netop den tryghed og kontinuitet, der på den lange bane tiltrækker de rigtige, loyale kunder.

I forløbet udarbejder jeg dit komplette visuelle filter og kompas. Det betyder, at du får en dybdegående, strategisk brandguide (PDF) med dine præcise farvekoder (HEX-koder), skrifttypenavne og retningslinjer for dine billeder.

Selve det lavpraktiske arbejde med at lægge koderne ind på din hjemmeside eller i dine grafikværktøjer står du selv for.

Det er dog afgørende for mig, at du ikke fanges i fornyet overtænkning. Derfor gennemgår vi hele guiden slavisk på vores feedback-møde, så du ved præcis, hvad du skal gøre.

Skulle du undervejs få brug for, at jeg hjælper dig eller sparrer om et specifikt layout, kan du altid tilkøbe min hjælp på timebasis til 900 kr. (ex moms).