Emotionelle Kundetyper®

En fagligt funderet tilgang til branding

95 % af vores købsbeslutninger træffes på baggrund af ubevidste følelser. Derfor er Emotionelle Kundetyper® udviklet; et analyseværktøj, der gør det muligt at målrette markedsføring, branding og visuel identitet med større præcision.

Metoden viser, hvordan du gennem ord, billeder, grafik og farver kan skabe tillid og genkendelse hos netop den kundetype, du ønsker at tiltrække.

Emotionelle kundetyper®

En gennemprøvet metode med strategisk effekt

Alle mennesker kan inddeles i fire emotionelle kundetyper.
Når du vælger at kommunikere til én af dem, styrker du dit brand og skaber langt større gennemslagskraft.

Det betyder, at du tiltrækker de kunder, du helst vil arbejde med, opbygger loyalitet og tillid over tid og får en mere stabil og langsigtet markedsposition. For mange er det også en vej til øget omsætning og bedre beslutningsgrundlag i deres visuelle og strategiske arbejde.

Rød kundetype

Søger stimuli og frihed. Tiltrækkes af anderledes, overraskende og spontane brands, som signalerer energi og udvikling.

Blå kundetype

Søger kontrol og præstation. Tiltrækkes af eksklusive, intelligente og målrettede brands med fokus på teknologi, overblik og fremdrift.

Gul kundetype

Søger omsorg og fællesskab. Tiltrækkes af varme, nærværende og relationelle brands, der sætter mennesket først.

Grøn kundetype

Søger tryghed og stabilitet. Tiltrækkes af pålidelige, grundige og problemløsende brands, som bygger på fakta, ægthed og ro.

Evidens og faglighed

Emotionelle Kundetyper® er udviklet med afsæt i psykologisk teori og markedsadfærd. Metoden bygger bl.a. på en Ph.d.-afhandling af Sanne Dollerup, én af stifterne bag Institut for Kundetyper.

Den er dokumenteret gennem mere end 3.000 business cases og bruges i dag af både offentlige og private virksomheder herunder politikere, marketingteams og selvstændige over hele landet.

Metoden er oversat til engelsk og på vej ud internationalt.

Læs mere om Institut for Kundetyper, som står bag metoden.

Branding med faglighed og retning

Derfor arbejder jeg med kundetyper

Som certificeret kundetypeekspert arbejder jeg med branding og visuel kommunikation, der hviler på et dokumenteret grundlag.

Det betyder, at jeg:

  • fjerner gætterier og mavefornemmelser
  • arbejder ud fra konkrete, psykologiske drivkræfter
  • kan give dig viden om, hvad der reelt skaber tillid og tiltrækning hos dine ideelle kunder

Sammen afdækker vi dit brands potentiale og sikrer, at dine billeder og din branding kommunikerer klart og troværdigt.