Find ud af, hvilke billeder der afspejler dig og din faglighed. Og hvordan du tager billeder fremadrettet for at tiltrække de rigtige mennesker.
Og slip for spørge dig selv: “ser jeg overhovedet professionel nok ud?”
Du har sikkert fået at vide, at mennesker danner sig et indtryk af det visuelle, længe før de læser teksten på din hjemmeside eller i dine opslag.
Derfor tænker mange: Jeg har brug for nye billeder.
Men det er kun halvdelen af sandheden. For mange selvstændige er løsningen ikke nødvendigvis flere billeder.
De mangler først at forstå, hvad deres billeder skal signalere, og hvordan de skal se ud for at skabe tillid og troværdighed hos den ønskede målgruppe.
Billedguiden hjælper dig med at forstå, hvad dine nuværende billeder signalerer og giver dig konkrete retningslinjer for, hvordan dine billeder kan understøtte din faglighed, personlighed og visuelle identitet fremover.
Og så slipper du for at spørge dig selv igen og igen:
“Virker jeg professionel nok?”
“Ser jeg for alvorlig ud?”
“Er det her billede for privat?”
“Hvilket billede skal jeg overhovedet bruge?”
Når du bruger dig selv i din markedsføring, bliver billeder en vigtig del af den måde, dine kunder aflæser dig på.
De fortæller noget om din faglighed, personlighed, energi, troværdighed og i sidste ende, om man føler sig tryg ved at vælge dig.
Problemet er bare, at vi sjældent kan se det selv.
Vi ser kun vores egne usikkerheder, vores ansigt, hår og tøj, der sidder “dårligt” eller de ekstra rynker, der er dukket op siden sidst.
Det er meget sværere at se signalerne udefra. Og forholde sig objektivt.
Derfor kan et professionelt blik udefra hjælpe dig med at se, hvad dine billeder allerede kommunikerer, og hvilke visuelle valg der kan gøre det lettere for de rigtige mennesker at forstå, hvem du er, og hvad de kan forvente af dig.
Billedguiden er en 1,5 times online session, hvor vi gennemgår dine nuværende billeder og taler konkret om, hvilke signaler de sender, hvordan de understøtter dit brand, og hvor der er behov for større tydelighed.
Efter sessionen får du en samlet arbejdsbog med anbefalinger, tjeklister og eksempler, så du ved, hvilke typer billeder der giver mening for dig, og hvordan de kan bruges i din markedsføring.
Du går herfra med et tydeligt beslutningsgrundlag. Så næste gang du skal vælge et billede til LinkedIn, opdatere din hjemmeside eller planlægge et fotoshoot, har du konkrete retningslinjer at følge.
Du får en workshop, hvor vi tager udgangspunkt i dig, din virksomhed og de mennesker, du gerne vil tiltrække.
Efterfølgende modtager du:
✓ optagelse af workshoppen
✓ konkrete anbefalinger til fremtidige billeder
✓ forslag til stemning, tøj, rekvisitter og miljø
✓ anbefalinger til farver, der understøtter billedernes udtryk
✓ en oversigt over hvilke typer billeder du mangler
✓ en retning, du kan bruge selv eller give til en fotograf
3.600 kr.
Billedguiden kan stå alene og bruges af dig selv. Men hvis du efterfølgende ønsker professionelle billeder med afsæt i den retning, vi har lagt, kan du vælge at booke et fotoshoot.
På den måde bliver billederne ikke bare flotte. De bliver taget med afsæt i de signaler, værdier og den oplevelse, du gerne vil skabe hos dine kunder.
Jeg er fotograf med særlig interesse for billedpsykologi, kropssprog og de visuelle signaler, vi sender, før vi siger et eneste ord.
Gennem årene har jeg oplevet det samme igen og igen, hvor selvstændige tror, de har brug for nye billeder, selvom de i virkeligheden ofte mest i tvivl om, hvordan de fremstår.
Det er den tvivl, jeg hjælper med at reducere.
Mit fokus er derfor ikke bare at skabe pæne billeder. Det er at hjælpe dig med at forstå, hvad dine billeder kommunikerer, og hvordan du kan skabe billeder, der både føles som dig og skaber tillid hos de mennesker, du gerne vil arbejde med.
Jeg hjælper selvstændige og personlige brands med at forstå og ændre, hvad deres visuelle udtryk signalerer, så de kan skabe tillid ved første blik og flere relevante henvendelser.
© Copyright - Brand Vision 2026 | CVR: 40538860 | Privatlivspolitik | Handelsbetingelser