Handelsbetingelser for Brand Vision

Generelle oplysninger

Brand Vision v/ Christina Ninnis Alevrofas

CVR-nummer: 40538860 | E-mail: hello@brandvision.dk

Opdateret maj 2025

Formål og anvendelse

Disse handelsbetingelser gælder for levering af ydelser fra Brand Vision, herunder fotografering, brandingydelser, visuel identitet, rådgivning, klippekort og designudkast. Betingelserne kan kun fraviges ved skriftlig aftale. Brand Vision forbeholder sig retten til løbende at ændre handelsbetingelserne. Ændringer har ikke tilbagevirkende kraft for allerede indgåede aftaler.

Booking og aftale

Du booker en fotografering eller brandingydelse via kontaktformularen på hjemmesiden eller via e-mail. En aftale anses som indgået, når Brand Vision har modtaget din skriftlige accept, eller når du har betalt depositum eller fuld pris. Tilbud er gyldige i 14 dage fra afsendelsesdato.

Pris og betaling

Alle priser er opgivet ekskl. moms, medmindre andet fremgår. Brand Vision forbeholder sig ret til at justere priser og timebetaling for fremtidige opgaver.

Ved ekstraarbejde forbeholdes retten til at fakturere yderligere, f.eks. hvis:

  • du ønsker rettelser ud over aftalt antal korrekturgange (der er ikke korrektur på fotografering, hvis der er tale om en smagssag)
  • det fremsendte materiale er mangelfuldt
  • der tilføjes opgaver, som ikke fremgik af den oprindelige aftale


Fakturering sker typisk efter endt fotografering eller efter aftale. Digitale produkter og billeder leveres først, når betalingen er registreret. Betalingsfristen er otte dage fra fakturadato. Ved overskridelse pålægges rykkergebyr og evt. inkassoomkostninger. Ved betalingsmisligholdelse over 30 dage betragtes aftalen som væsentligt misligholdt.

Levering

Fotografier leveres digitalt via et personligt online galleri og altid i redigeret form. RAW-filer udleveres ikke, da billederne repræsenterer Brand Visions visuelle signatur og brand. Levering sker som udgangspunkt inden for 14 dage efter fotografering, men i travle perioder kan leveringstiden være længere. Digitale filer leveres først, når betaling er modtaget.

Andre ydelser, såsom brandingmateriale, designudkast og rapporter, leveres som aftalt, og altid senest ved projektets afslutning.

Ved aftalt deadline gælder forsinkelse først som væsentlig ved mere end 30 arbejdsdage. Brand Vision kan ikke holdes ansvarlig for forsinkelser forårsaget af forhold uden for virksomhedens kontrol, fx kundens manglende medvirken eller tredjepartsleverancer.

Fortrydelsesret

Fortrydelsesretten frafalder ved påbegyndelse af fotografering, rådgivning eller levering af skræddersyet digitalt materiale, da disse ydelser tilpasses individuelt og ikke kan returneres. Fortrydelse skal meddeles skriftligt inden opgavens opstart.

Rettigheder og ophavsret

Alle rettigheder til billeder, grafik, tekst, designfiler og øvrigt materiale skabt af Brand Vision – alene eller i samarbejde med tredjepart – tilhører Brand Vision, medmindre andet er skriftligt aftalt.

Ved køb af billeder opnår du brugsret i henhold til aftalen. Billeder må ikke ændres, redigeres eller videregives til tredjepart uden skriftlig tilladelse. Brugsretten dækker ikke råfiler eller originale designfiler. Disse udleveres ikke, medmindre der indgås særskilt aftale.

Brand Vision forbeholder sig retten til at anvende færdige projekter og billeder som reference i egen markedsføring, medmindre andet er aftalt skriftligt.

Mangler og reklamation

Du er forpligtet til at gennemgå det leverede materiale straks efter modtagelse og reklamere skriftligt, hvis du mener, der foreligger en mangel.

Brand Vision har ret til at udbedre eventuelle fejl inden for rimelig tid. Mindre afvigelser i farver, størrelse eller kvalitet berettiger ikke til prisafslag. Farveforskelle mellem skærmvisning og print eller web kan forekomme og anses ikke som en mangel.

Ansvar og begrænsninger

Brand Vision kan ikke gøres ansvarlig for:

  • tab af data, tabt fortjeneste eller driftstab
  • indirekte tab
  • kundens manglende rettigheder til anvendt indhold
  • materiale leveret af kunden, herunder filer og grafik

Kunden er ansvarlig for, at alt materiale, der overdrages til brug i markedsføring, design eller fotografering, er lovligt og ikke krænker tredjemands rettigheder. Ved krav fra tredjemand på baggrund af kundens materiale, holdes Brand Vision skadesløs.

Alt materiale opbevares forsvarligt, men opbevaring sker på kundens ansvar. Kunden bør selv sørge for relevant forsikring.

Om ansvar for styling og udseende ved fotografering

Jeg gør altid mit bedste for at guide og hjælpe med små justeringer undervejs i fotograferingen – fx hår, tøjfolder eller kropsholdning – så du fremstår så godt som muligt. Men det er vigtigt at understrege, at jeg ikke fungerer som stylist, makeupartist eller personlig shopper.

Det betyder, at det er dit eget ansvar at vælge tøj, hår og makeup, som du føler dig tilpas og tilfreds med foran kameraet. Jeg anbefaler, at du forbereder dig grundigt og evt. tager en ven, stylist eller makeupartist med til selve fotograferingen, hvis du ønsker ekstra hjælp til look og detaljer.

Efterfølgende billedredigering omfatter basale justeringer som lys, farver og småfejl, men indebærer ikke avanceret retouchering eller ændringer i kropsform, tøjstil eller lignende – medmindre andet er aftalt på forhånd.

Underleverandører

Brand Vision forbeholder sig retten til at lade hele eller dele af opgaven udføre af samarbejdspartnere eller underleverandører. Det påvirker ikke aftalens gyldighed.

Lovvalg og værneting

Enhver uoverensstemmelse afgøres efter dansk ret.

Relaterede opslag