At stoppe op og være nysgerrig på, hvorfor vi gør, som vi gør. Hvad der egentlig er vores egne valg, og hvad der bare er blevet til vaner eller normer omkring os.
Det gælder også i branding og markedsføring. Vi sender hele tiden signaler ud, visuelt, sprogligt og psykologisk, men ofte uden rigtigt at være bevidste om det.
Mange brands udvikler sig lidt tilfældigt over tid. Man tager nogle valg, får hjælp fra forskellige samarbejdspartnere, følger nogle trends, kopierer måske noget, man har set andre gøre.
Til sidst står man med noget, der føles lidt forkert eller forvirrende. I hvert fald ikke helt som én selv.
Det interessante er, at vi sjældent opdager det selv. Vi vænner os til det.
Når noget først er blevet normen, stopper vi ofte med at stille spørgsmål
Det gælder i virkeligheden i mange dele af livet. For eksempel noget så simpelt som fredagslik i børnehaven.
I fire år gav jeg ikke min datter fredagslik. Ikke fordi jeg er fanatisk omkring sukker, men fordi jeg ikke kan lide idéen om, at en bestemt ugedag skal bestemme, hvornår vi spiser slik. Jeg vil hellere have, at det er noget, vi gør, når vi har lyst.
Men så begyndte hendes veninder i børnehaven at få fredagslik.
Vi bor lige ved siden af et supermarked, og på vejen hjem mødte vi ofte nogle af de andre børn, der var ude at købe slik.
På et tidspunkt fik hun lov til at smage en vingummi af en veninde. Senere sagde jeg, at hun også godt måtte få en selv. Og pludselig var det blevet en ting.
Ikke fordi jeg havde besluttet det, men fordi det var blevet normen.
Gør vi det af lyst, eller fordi andre gør det?
Det samme gælder mange andre ting. Alkohol er et godt eksempel. Hvornår stopper vi egentlig op og spørger os selv, om vi drikker, fordi vi har lyst – eller fordi alle andre gør det?
Tager man en cigaret til en fest, fordi man virkelig har lyst til at ryge, eller fordi det er en del af stemningen?
Normer er stærke. De sniger sig ind i vores liv, uden at vi lægger mærke til det.
Det var ikke et bevidst valg
Det kan også være helt små ting. For nogle år siden tog jeg en psykologisk farvetest og fandt ud af noget ret pudsigt: Jeg kan faktisk ikke særlig godt lide grå.
Alligevel var der grå overalt omkring mig. Jeg havde en grå sofa. En stor del af mit tøj var gråt. Det var bare blevet sådan over tid.
Da jeg opdagede det, begyndte jeg at stille mig selv flere spørgsmål:
Hvilke farver kan jeg egentlig godt lide? Og hvorfor er de ikke en del af min hverdag?
Hvis nogle farver giver mig glæde eller energi, hvorfor bruger jeg dem så ikke?
Hvilket tøj tager du på, når du bare er dig selv?
Det samme kan man spørge om sit tøj. Hvad tager du egentlig på, når du bare er dig selv? Når der ikke er nogen, du skal imponere, og ingen forventninger, du skal leve op til? Hvad rækker du ud efter i skabet?
Er det tøj, der giver dig frihed til at bevæge dig? Noget der ikke strammer, når du sidder ned? Noget du kan løbe en tur i eller danse i stuen i? Eller er det noget, der ser rigtigt ud udadtil?
Selv vores fodtøj kan sige noget om vores værdier. Jeg har et par vinterstøvler, som efterhånden er blevet ret grimme på grund af saltet på vejene.
Der er kommet hvide plamager, og selvom jeg har prøvet at rense dem lidt, er jeg egentlig ret ligeglad. For de er varme, praktiske og virkelig behagelige at have på.
Når jeg skal til et kundemøde, tager jeg nogle pænere sko på. Men i min hverdag vælger jeg komforten.
Den slags små valg siger faktisk noget om os
Der ligger skjulte historier gemt i vores valg. Værdier. Prioriteter. Måder at være i verden på. Problemet opstår, når vi holder op med at stille spørgsmål til de valg. Når vi bare fortsætter på autopilot.
Det er også derfor, jeg arbejder med branding på den måde, jeg gør. Jeg har ikke lyst til kun at tage billeder, lave hjemmesider eller hjælpe med markedsføring. Jeg vil gerne arbejde med det lag, der ligger under.
For mange mennesker sender signaler ud gennem deres brand, uden rigtigt at vide hvilke. Farver, billeder, typografi, struktur og tone-of-voice påvirker, hvordan andre opfatter os.
Men ofte er de valg ikke truffet bevidst. De er opstået undervejs, påvirket af trends, designere, samarbejdspartnere eller bare tilfældigheder.
Sådan skaber du bevidst branding
Det, jeg er interesseret i, er at stoppe op sammen med mine kunder og stille nogle af de spørgsmål, vi sjældent stiller os selv.
Hvad signalerer dit brand egentlig?
Er de valg, du har truffet, dine egne?
Eller er det noget, du har taget til dig, fordi du troede, det var sådan, man gjorde?
Det handler ikke om at finde “den farve, der konverterer bedst” eller følge den nyeste trend. Det handler om at skabe et udtryk, der faktisk stemmer overens med den, du er, og det du står for.
Bevidst branding handler i virkeligheden om det samme som mange andre områder i livet: at stoppe op, være nysgerrig og spørge sig selv, om det man gør, faktisk er et bevidst valg eller en en ubevidst vane.
