Case: Kyvsgaard Kommunikation

Selvom man selv arbejder med kommunikation, kan det være svært at se sit brand udefra

Ydelser og løsning

Visuel analyse af både website og LinkedIn.

Om virksomheden

Kyvsgaard Kommunikation blev etableret i 2017 af Morten Kyvsgaard og arbejder med digital markedsføring for små og mellemstore virksomheder. Fokus er på gennemskuelige løsninger, ro i markedsføringen og resultater, der giver mening i praksis. 

Morten arbejder til daglig med online annoncering, rådgivning og workshops og har, ligesom jeg, en certificering i Emotionelle Kundetyper® og målgrupper.

Udgangspunktet

Udtrykket på Mortens hjemmeside var gennemarbejdet og bygget på velkendte principper for målgrupper, farver og kommunikation. Alligevel opstod der visuelle forhold, som skabte uro og svækkede helheden, uden at det var noget, Morten selv var bevidst om.

Blandt andet var der udfordringer med:

Min tilgang

Jeg analyserede både forsiden af Mortens website og hans LinkedIn-profil med fokus på helhedsindtryk, læsevenlighed, farvesymbolik og visuel sammenhæng.

Det centrale i analysen var ikke blot at pege på, hvad der kunne forbedres, men også hvilke signaler det visuelle sendte til modtageren.

Formålet var at skabe bevidsthed og give Morten et tydeligt beslutningsgrundlag for sine næste valg.

Resultatet

Morten gik hurtigt i gang med at implementere flere af forslagene. 

Analysen gav ham et klarere blik på, hvor udtrykket kunne strammes op, og hvordan han fremadrettet kunne arbejde mere konsekvent med sit visuelle udtryk.

Især erkendelsen af, hvor afgørende læsbarhed og kontrast er, blev et vendepunkt. Noget, der ellers let overses, når man arbejder tæt på sit eget brand.

Screenshot fra min optagede videogennemgang af Mortens website fra desktop.

Ydelse: Visuel analyse

Vil du også se dit brand udefra?

Kyvsgaard Kommunikation fik en visuel analyse, hvor Morten fik sendt en videogennemgang af sin hjemmesides forside og LinkedIn-profil.

Ydelsen er for dig, der gerne vil se dit brand udefra og forstå, hvilke signaler dit visuelle udtryk sender, før du investerer mere tid, energi eller budget på markedsføring.

Analysen skaber overblik, bevidsthed og retning og fungerer ofte som et naturligt udgangspunkt for videre arbejde med visuel kommunikation.

Det mest værdifulde har været at se sig selv udefra visuelt med friske øjne og med gode begrundelser for, hvorfor det er sådan. Jeg vidste f.eks. ikke det med tydeligheden på teksten, så man rent faktisk kan læse det, der står på hjemmesiden, der jo er ret essentielt.

Jeg er meget skarpere på, hvor jeg har lavet fejl og hvad jeg skal gøre fremadrettet, så det kan blive nogen procenter bedre og jeg har en visuel rød tråd.

Du er rigtig god til at argumentere for, hvorfor du siger det, du mener og til at underbygge. Vidste f.eks. ikke det med farvesymbolikken, men det giver rigtig god mening.

Morten Kyvsgaard
Ejer og direktør