For hvor tit stopper vi op og er nysgerrige på, hvorfor vi gør, som vi gør? Hvad er egentlig vores egne valg, og hvad er bare blevet til gennem vaner, normer og ubevidst påvirkning?
Mennesker som brands udvikler sig over tid. Du tager nogle valg, får hjælp fra eksterne samarbejdspartnere, følger trenden eller kopierer måske noget, du ser andre gøre.
Til sidst risikerer du at stå med noget, der føles lidt forkert eller forvirrende. Noget, der ikke helt føles som dig.
Det gælder i virkeligheden i mange dele af livet.
Gør vi det af lyst, eller fordi andre gør det?
Alkohol er et godt eksempel. Drikker vi, fordi vi har lyst, eller fordi alle andre gør det? Er det, fordi det er blevet gjort til en naturlig del af at fejre noget, slappe af, nyde livet?
Og tager man en cigaret til en fest, fordi man virkelig har lyst til at ryge, eller fordi det er en del af stemningen?
Normer er stærke. De sniger sig ind i vores liv, uden at vi lægger mærke til det.
Det sker endda med noget så simpelt som fredagslik i børnehaven.
Det er svært at gå imod normen: et eksempel fra børnehaven
Herhjemme er fredagslik ikke en tradition.
Ikke fordi jeg er fanatisk omkring sukker, men fordi jeg ikke kan lide idéen om, at en bestemt ugedag skal bestemme, hvornår vi spiser slik. Jeg vil hellere have, at det er noget, vi gør, når vi selv har lyst.
Men så begyndte min datters veninder i børnehaven at få fredagslik.
Vi bor lige ved siden af et supermarked, og på vejen hjem møder vi ofte nogle af de andre børn, der er ude at købe slik.
På et tidspunkt fik min datter lov til at smage en vingummi af en veninde. Senere sagde jeg, at hun også godt måtte få en selv. Og pludselig var det blevet en ting. I hvert fald i en periode.
For når de fleste i børnehaven, ja, selv pædagogerne bifalder det, så påvirker det de familier, der prøver at forme deres egne traditioner.
Det kan være svært, særligt når 4-årige ikke helt forstår logiske argumenter endnu.
Vi klager over gråvejr – så hvorfor ifører vi os farven?
Det kan også være helt andre ting. For nogle måneder siden tog jeg en psykologisk farvetest og fandt ud af noget ret pudsigt: Jeg kan faktisk ikke særlig godt lide grå.
Alligevel var der grå overalt omkring mig. Jeg havde en grå sofa. En stor del af mit tøj var gråt (eller sort). Det var bare blevet sådan over tid.
Da jeg opdagede det, begyndte jeg at stille mig selv flere spørgsmål:
- Hvilke farver kan jeg egentlig godt lide?
- Og hvorfor er de ikke en del af min hverdag?
- Hvis nogle farver giver mig glæde eller energi, hvorfor bruger jeg dem så ikke?
Som et resultat af farvetesten fik jeg lyst til at købe både nyt tøj og ny sofa. For farver påvirker os både mentalt og fysisk. Det er ikke for sjov, at farver er en essentiel del af branding.
Hvilket tøj tager du på, når du bare er dig selv?
Hvad tager du egentlig på, når du bare er dig selv? Når der ikke er nogen, du skal imponere, og ingen forventninger, du skal leve op til? Hvad rækker du ud efter i skabet?
Er det tøj, der giver dig frihed til at bevæge dig? Noget der ikke strammer, når du sidder ned? Noget du kan løbe en tur i eller danse i stuen i? Eller er det noget, der ser rigtigt ud udadtil?
Selv vores fodtøj kan sige noget om vores værdier. Jeg har et par vinterstøvler, som efterhånden var blevet ret grimme på grund af saltet på vejene.
Der var kommet hvide plamager på, og selvom jeg prøvede at rense dem uden held, tog jeg dem på. For de var varme, praktiske og behagelige at have på.
Når jeg skal til et kundemøde eller et arrangement, tager jeg pænere sko på. Men i min hverdag vælger jeg ofte komforten.
De små valg afslører meget om os
Der ligger skjulte historier gemt i vores valg. Værdier. Prioriteter. Måder at være i verden på.
Problemet opstår, når vi holder op med at stille spørgsmål til de valg. Når vi bare fortsætter på autopilot.
Det er også derfor, jeg arbejder med branding på den måde, jeg gør. Jeg har ikke lyst til kun at tage pæne billeder, lave en pæn hjemmeside eller rådgive ud fra trends eller smag.
Jeg vil arbejde med de lag, der ligger dybere. Hele fundamentet i virksomheden. Værdier, psykologi, følelser – alle de ubevidste lag.
De fleste sender signaler ud gennem deres brand uden rigtigt at vide hvilke. Farver, billeder, typografi, budskaber, tone-of-voice – alt sammen påvirker, hvordan andre opfatter os.
Men ofte er de valg ikke truffet bevidst. De er opstået undervejs, påvirket af trends, designere, samarbejdspartnere eller bare tilfældigheder.
Sådan skaber du bevidst branding
Det, jeg er interesseret i, er at stoppe op sammen med mine kunder og stille nogle af de spørgsmål, vi sjældent stiller os selv.
- Hvad signalerer dit brand lige nu? Og stemmer de overens med det, du ønsker at kommunikere?
- Er de valg, du har truffet, autentiske? Eller er det noget, du har taget til dig, fordi du troede, det var sådan, man gjorde?
Det handler ikke om at finde “den farve, der konverterer bedst” eller følge den nyeste trend. Det handler om at skabe et udtryk, der faktisk stemmer overens med den, du er, og det du står for.
Bevidst branding handler i virkeligheden om det samme som mange andre områder i livet: at stoppe op, være nysgerrig og spørge sig selv, om det man gør føles rigtigt.
